OrtoDan - En ansvarlig leverandør

Vi rapporterer ikke – men vi tager ansvar.

Hos OrtoDan er ESG ikke et krav, men et bevidst valg. Som lille aktør både globalt og i O&P-industrien kunne man fristes til at tro, at vores bidrag ikke gør en forskel – men vi mener det modsatte. Ansvarlighed er ikke et størrelse-spørgsmål. Når virksomheder handler ansvarligt, bidrager vi til en mere bæredygtig fremtid og til nye muligheder for innovation og værdiskabelse.

Små virksomheder som vores er kun forpligtet til at redegøre for ganske lidt, men det betyder ikke, at vi ikke har noget at fortælle. Tværtimod.

Vi mener ikke, at man skal være stor for at tage ansvar. Vi mener, at man skal være bevidst.

Hos OrtoDan gør vi os umage. Hver dag. Fordi bæredygtighed, ansvarlighed og ordentlighed ikke er noget, man gør for at kunne rapportere – men noget, man gør for at kunne se sig selv og sine kunder i øjnene.

OrtoDan - Save Time for Something Else

Selv som en mindre virksomhed, arbejder vi her hos OrtoDan målrettet på at minimere vores klimamæssige aftryk:

Transport & forsyningskæde

95 % af alle oversøiske leverancer til OrtoDan ankommer med søfragt fremfor luftfragt. Det reducerer CO₂-udledningen markant og er et af vores vigtigste, bevidste valg.

Energiforbrug

Vores lokaler opvarmes med jord-til-luft-varmepumpe, som reducerer energiforbruget og sikrer en stabil, grøn energikilde. Hele bygningen er udstyret med lavenergibelysning.

Genbrug og ressourceudnyttelse

Lokale borgere og institutioner afleverer brugte forsendelsesforpakninger hos os. Disse kasser og fyldmaterialer bruger vi igen til vores europæiske kunder.

Genbrug er god brug – og det tager vi bogstaveligt.

OrtoDan ønsker at gøre en reel forskel – både lokalt og globalt.

Globalt ansvar

En del af vores overskud går til Plan Børnefonden. Vi støtter fem børn i det afrikanske kontinent, fordi vi tror på, at en bedre fremtid skabes gennem børnene og deres muligheder.

Lokalt engagement & arbejdsfællesskab

Vi tager aktiv del i at hjælpe mennesker tættere på jobmarkedet. Indtil videre har fem personer været i jobtræning eller afklaringsforløb hos os. Vi har aktuelt én flexmedarbejder samt én ung person i et afklaringsforløb.

Arbejdsmiljø & trivsel

Det skal være rart at gå på arbejde hos OrtoDan – hver dag. Vi fejrer små og store begivenheder, og vi giver plads til børnefamiliernes behov.

Vi følger princippet “One size fits none”. Mennesker arbejder bedst forskelligt, og derfor gør vi meget ud af fleksibilitet og individuelle hensyn. OrtoDan holder lukket hver fredag.

Vi ved, at trivsel skaber bedre performance, mindre sygdom og øget fastholdelse – og det gør investering i arbejdslivet til en økonomisk bæredygtig beslutning.

God governance er fundamentet for, at vi kan drive en ansvarlig forretning.

Ansvarlige leverandørvalg

Vi samarbejder udelukkende med store, stabile og globalt anerkendte aktører, der i forvejen producerer til nogle af de største brancher. For os, som lille virksomhed, er dette et bevidst valg for bedst muligt at sikre ordentlige arbejdsforhold og ansvarlig produktion hele vejen gennem værdikæden.